Geoteknik

Geoteknik, ingeniørvidenskab, der beskæftiger sig med jord som byggemateriale. Det er en relativt ung videnskab, hvis grundlæggende fysiske og mekaniske sammenhænge blev formuleret og forstået i 1930-60'erne. Geoteknik er den teoretiske baggrund for fundering.

Geoteknik beskæftiger sig primært med jordens indre opførsel, dvs. reaktionen på ydre påvirkninger beskrevet ved mekanikkens og hydraulikkens love. Traditionelt inddeler man de geotekniske problemer i tre hovedområder: brudproblemer (jordens styrke), deformationsproblemer (jordens stivhed) og strømningsproblemer (jordens gennemstrømmelighed for væsker og gasser). Jord opfører sig oftest som et sejt materiale, så brud ikke er direkte synligt, men svarer til store flytninger (deformationer). Kun i sjældnere tilfælde er bruddet synligt og evt. katastrofalt som ved skråningsskred, hvori store jordmasser er involveret.

For at opnå en sikker og økonomisk fundering af et bygværk skal man have kendskab til jordens styrke-, stivheds- og strømningsparametre. Disse egenskaber måles ved forsøg på repræsentative jordprøver fra den aktuelle byggeplads og ved inddragelse af videnskaben geologi, da egenskaberne afhænger stærkt af jordens dannelsesmåde.

Generelt gælder det, at forsøg med jord er langt mere omfattende og kostbare end tilsvarende forsøg med menneskeskabte materialer som stål og beton. Der er derfor udført megen forskning, hvorved der på basis af forsøgsserier på en række forskellige jordarter er udviklet generelle jordmodeller. Disse modeller beskriver den fundamentale sammenhæng mellem kræfter og flytninger i jorden, dvs. hvor meget jorden deformeres, når den påvirkes af kræfter. De aktuelle forsøg i forbindelse med et projekt giver den absolutte størrelse af parametrene, så jordmodellen kan anvendes på projektet*

Få et tilbud på geoteknik hos In-Situ Consult

hCaptcha