Støjmåling

Støjmåling eller beregning af ekstern støj fra virksomheder vil oftest fremgå som et decideret krav forbindelse med for eksempel en miljøgodkendelse. Vi samarbejder med, af Miljøstyrelsen, godkendte laboratorier til at udføre støjmålinger og beregninger såsom ”Miljømåling - Ekstern støj".

 I planlægningen har man ofte brug for at vide noget om den fremtidige støj i forbindelse med bygge og anlægsarbejder. Det kan for eksempel være i tilfælde af, at der skal bygges en ny vej, opføres en støjskærm eller bygges boliger nær en vej. I mange tilfælde undersøger man støj ved hjælp af beregninger og det kan der være mange gode grunde til. En af grundende til at man ofte beregner frem for at måle er bl.a. at der altid er en vis usikkerhed forbundet med målinger, hvor der nogle gange kan være behov for mere præcise beslutningsgrundlag.

Usikkerheden kan bl.a. skyldes:

• Baggrundsstøj fra andre kilder både fra det eksterne miljø eller internt
• De forskellige driftsscenarier
• Lydudbredelses forholdene som både kan skyldes terræn og meteorologiske forhold

Målemetoder

For at en måling kan godkendes som certificeret eller akkrediteret, skal den udføres som "Miljømåling - Ekstern støj". Denne måling kan enten fortages som en måling i skel (skelmåling) eller som en kildestyrkemåling (nærfeltsmåling). Ved begge målemetoder bestemmer man virksomhedens støjbelastning i et punkt, som ofte er ved de nærmeste naboer.

Ekstern støj fra virksomheder, som eksempelvis byggepladser, er meget aktuel i storbyer, hvor mange af byggerierne, foregår helt tæt på etageejendomme. Her kan der specielt nævnes byggerier såsom Metro, letbaner osv.

Skelmåling:

Når der udføres en "skelmåling", stilles måleudstyret op i et på forhånd defineret punkt, hvor man ønsker at måle støjen. Dette vil oftest være ved skel til nabobeboelse. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at måle på grund af for høje niveauer af baggrundsstøj, lange afstande og lave støjgrænser. Af samme årsag fortages målingerne oftest i aften- og natperioden, idet man her ville kunne måle uden at der forekommer store mængder baggrundsstøj fra trafik m.m. I visse tilfælde er det ikke muligt at måle på grund af bl.a. baggrundsstøj, lange afstande og lave støjgrænser.

Ved en skelmåling måler man støjbidraget under den præcise drift situation som virksomheden har haft under målingen. En skelmåling giver ikke præcise informationer om, hvilke støjkilder der er årsag til at grænsen ikke er overholdt. Her for man et overordnet overblik over om niveauet ligger indenfor eller er overskredet. I nogle tilfælde vil en virksomhed, kunne stoppe anlæg, og derigennem kan man, ved hjælp af udelukkelsesmetoden, finde frem til hvilke anlæg der er særligt støjende, og som muligvis vil kræve at der fortages støjdæmpende foranstaltninger.

Skelmåling stiller, grundet bl.a. afstande til støjkilden, store krav til vejrforhold under målingen, herunder vindretning, vindstyrke, skydække m.m., og der kan derfor opstå situationer hvor det kræves mere end et besøg på virksomheden.

Nærfeltmåling - Kildestyrkemåling:

Ved kildestyrkemåling foretages målingen helt tæt på de enkelte støjkilder. F.eks. kan et støjbidrag måles i en afstand af 1 meter fra selve støjkilden. Støjen optages og analyseres herefter, det er også her det vurderes, om der evt. skal tillægges bidrag for toner og/eller impulser. 

Når støjbidraget er målt og analyseret, omregnes der til en kildestyrke, som kan bruges til at skabe overblik over virksomhedens og kildens støjbidrag, ved forskellige punkter i virksomhedens omgivelser. Når alle støjkilderne er målt og beregnet i det valgte punkt, kan støjbidragene lægges sammen og det samlede støjbidrag i det valgte punkt findes. Såfremt at en støjkilde skal dæmpes, kan det samlede resultat ved dæmpning, beregnes allerede for den faktiske dæmpning af støjen.

Der stilles modsat skelmålingen ikke de store krav til tidspunkt, og de meteorologiske forhold, for at kunne måle efter kildestyrkemetoden.